Darkness Administrator Total meget tyv fra den Gotiske skole! BD/Citronmåne<3 member is offline
-Hvorfor leve i skyggerne, når man kan stå i rampelyset?
Joined: Jul 2006 Gender: Male Posts: 6,437 Location: Gaderne med øjne efter trunter
Eftersidnings lokalet « Thread Started on Aug 28, 2008, 5:44pm »
Eftersidningslokalet er det sted, hvor dem der har været "uartige" bliver smidt hen for at få deres straf.. Straffen er bestemt af den lærer der giver en eftersidning. Der kører en projekter op på en gammel storskærm, hvor en striks gammel kælling vrisser at man ikke må.......... (og så en masse af skolens regler XD)
Dørene bliver låst når eleverne er sat ind, indtil de må gå ud igen.. Folk kan ikke gå ind, med mindre de har fået eftersidning.
Re: Eftersidnings lokalet « Reply #1 on Oct 13, 2009, 10:26pm »
Som den eneste person siddende i lokalet, har Josef udrettet sig den enorme ting, at få en eftersidning. Ikke noget der just var en ny ting, på hans ellers udlagte skema, da det derimod var ved at blive en ret daglig ting for ham. Han havde en grim tendens til at komme op og diskutere med lærerne, eller generelt eleverne omkring ham, når han havde undervisning. Dette var ikke helt uforklarligt, men det kunne vurderes fra begges sider. Lærerne havde den mening at drengen simpelthen var for stædig, troede kun på sig selv, og egentlig ikke lyttede til hvad andre havde at sige, da han i forvejen mente hvad han sagde var sandt. Josef derimod mente, at lærerne ikke havde en eneste idé om, hvad de helt præcist snakkede om. De generelle diskussioner kunne til tider tage overhånd, og den enkelte part kunne pludselig ikke klarer hinandens selskab - derfor blev den enkelte af dem derfor også straffet, hvilket altid så ud til at være den blåthåret alkymist. Evigt og altid faktisk, da alle i sidste ende mente, at lærerne havde ret - hvilket de enkelte gange, faktisk ikke havde. Men endnu engang var han røget ned i eftersidnings lokalet, for at få opremset skolens regler. Reglerne var ved at side godt og grundigt fast i hovedet på ham, måtte han da til sidst indrømme. Denne gang troede han faktisk han skulle være alene, men han tog tilsyneladende fejl, da lyden af nærmende fodskridt syntes at kunne høres udendørs. Hvem kunne ellers have været en faggot den dag? He would like to know too.
Re: Eftersidnings lokalet « Reply #2 on Oct 13, 2009, 10:47pm »
Døren gik op. John tog et stort skridt ind og trak nærmest læreren, der var et hoved kortere end drengen selv, efter sig. Han rynkede næsen og så sig om i lokalet. "Jeg tror vi er kommet for tidligt, festen er vidst ikke startet endnu." mumlede John. Læreren fastnede sit greb om drengens arm; han forsøgte i hvert fald, eftersom Johns bi- og triceps var så oppumpede, at læreren kun kunne holde fast om halvdelen af armen. Et lille problem mente læreren sikkert, men John var nu forholdsvis rolig. det at få en eftersidning var ikke noget han prøvede hver dag, og han tog det som en oplevelse. Læreren puffede John over til en stol, ved siden af den eneste anden elev der var derinde. John satte sig og skævede til den anden elev, før han vendte blikket imod skærmen. "Ah, så det er hér nørderne bliver produceret. Et par timer foran dén skærm gør sikkert underværker. Så lærer man alt om ... Ikke at ... løbe på gangene... og ... Ikke at tegne på bordene." John holdt en lang pause og vendte sig imod læreren, der var på vej ud. "Må man godt tage notater?" Slam. Klik. Så var døren lukket og låst. John kiggede igen på skærmen, der flimrede en smule. Dette fik den gamle dame til at se ældre ud, og John forsøgte at gætte hendes alder. Han vendte derefter blikket imod den anden elev. Han studerede lidt den anden og fandt hans udseende yderst mærkværdigt. John havde selv kun været på skolen et par dage og han havde ikke mødt så mange nye elever, og da slet ikke nogen med blåt hår. "Eh... Vær hilset?"sagde han og hævede et øjenbryn. Han forsøgte at analysere personen lidt, men han kunne umiddelbart ikke sætte en finger på, hvad i al verden det var, der sad ved bordet ved siden af ham.
Re: Eftersidnings lokalet « Reply #3 on Nov 8, 2009, 1:28am »
Josefs egentlig sammenknebne øjne, trak sig hurtigt op ved synet af fyren der nu trådte ind i lokalet. Det der falde ham allerførst ind ved fyren der nu stod i døren, som iøvrigt var gigantisk i forhold til læreren, var hans størrelse. Og han som troede at han havde muskler? Det var intet i forhold til gutten her. Det at læreren ikke engang kunne holde omkring hans arm, sagde bare det hele. I takt med at John kom tættere på den siddende Josef, trak de nøgne bryn sig sammen i en rynke, der egentlig fortalte om hvor lidt han egentlig syntes om ham. Hvorfor netop han gjorde det, var ikke rigtig til at sige. Han følte hans ord provokerede ham, hans størrelse provokerede ham - han provokerede ham i det hele taget generelt! Den gamle dame der styrede maskineriet så ud til at syntes lige så godt om John, som Josef tydeligvis gjorde det, da hendes små rynkede øjne stirrede faretruende efter ham. Hendes blik fulgte ham rundt i lokalet, og idé han satte sig ned falde de spidse briller ned omkring hendes lange, og lige så spidse næse. Not a good sign, tilføjede Josef inde i sit hoved og lod blikket trække fra den enorme gut, da han blev placeret ved siden af ham. Hvis han kendte den gamle kælling ret - efter at have været i lokalet så mange gange som han nu havde været det, kunne han netop tillade at sige den slags - ville hun flippe fuldstændig skråt på ham, hvis han bare som tænkte på at udveksle et eneste ord til hans sidemand. Men om andet, var Josef ret ligeglad med den detalje. Det var ikke noget der ville frembringe ham problemer, i hvert fald ikke nogle der var værre end dem han sad i, i forvejen. ,,Det var dumt," svarede han da den muskuløse gut tilbage, da han hilste på ham. Han lagde armene let overkors, og lænede sig godt tilbage i stolen han nu sad i, så hans ben stak udover bordet. ,,Nu går hun amok," mumlede han, og sukkede derefter. John kunne lige så godt forberede sig på skider, da kællingen trak sine briller af næsen og begyndte på sit skrigeri. Ja skrigeri var det bestemt, da hendes stemme var så tynd som et stykke papir, og hendes tonefald højt nok til at betragte det som en råben. Hvad hun egentlig sagde kunne ingen sætte ord på, på grund af de hurtige ord, og den skingre stemme. En ting var i hvert fald sikker - kæft hvor det larmede!
Re: Eftersidnings lokalet « Reply #4 on Nov 8, 2009, 1:58am »
John hævede et øjenbryn da drengen ved siden af ham talte til ham. Han missede med øjnene og rynkede næsen. "What?" nåede han kun lige akkurat at sige, før skrigeriet begyndte. Og hold da kæft. Han stivnede og slog armene ned langs siden, hvor han borede neglene ind i stolens sæde. "For... Satan. Så ... Hold dog..." Han tog sig til panden og rystede opgivende på hovedet. Dette var jo direkte latterligt. Han fortjente ikke engang at være her i første omgang. Hvorfor skulle den gamle kælling også lige stå og glo. Skærmen filmrede. Det var da nogle ældgamle bånd - for bånd måtte det være - der spillede. Lyden var slidt og billedet var svagt farvet. Den gamle kone passede perfekt ind. John så sig over skulderen og ledte efter en eventuel projekter. Den var der. Vel bare et gammelt VHS bånd der blev pustet op. Han rettede sig op og lod en hånd rette lidt på håret. En ganske ligegyldig og tilfældig handling. Derefter satte han albuerne på bordet, hvorefter han støttede hovedet i hænderne. Han lod hænderne flette sig ind i hinanden og skubbede hænderne op på panden, så hans øjne var skjulte. På denne måde kunne han se på drengen ved siden af, uden at kvinden ved katetret kunne se det. Sådan helt. Han betragtede indgående sin sidemand og rynkede næsen. Blåt hår. Læbe-piercing. Og... Sig mig havde han ingen øjenbryn? I grunden en temmelig alternativ person. Ikke lige Johns type. Han kunne ikke lade være med at smile over denne persons udseende. Det var da underligt. Anderledes for så meget andet han havde set før. Han syntes i grunden at det var en underlig fyr der sad der ved siden af ham. Men nå ja; man skulle vel ikke dømme en bog på dens omslag, vel? "Kommer du tit her?" hviskede han roligt, da den gamle kone endelig holdt sin kæft. John tog chancen, eftersom kvinden da, efter sådan et skrigeri, måtte have en noget smadret hørelse. Det kunne umuligt være sundt at have sådan en stemme. Hvorfor han havde valgt at bruge sådan en gammel og velkendt scorereplik var et godt spørgsmål. Han smilte forsat, bag hænderne.
Re: Eftersidnings lokalet « Reply #5 on Nov 9, 2009, 10:00pm »
Selvom John ikke nåede ufattelig langt med hans sætning, for ikke at tale om at færdiggøre den, kunne Josef ikke være mere enig. Forståeligt at gutten allerede fra starten prøvede at blokere for den voldsomme skrigeri. Der var ikke så meget at høre, til dels fordi intet sikkert gav mening, til dels fordi man simpelthen ikke kunne høre noget og til dels fordi den gamle kælling var .. en kælling? Der var ikke så meget at diskutere, også selvom der muligvis var en grund til hendes skrigeri. Det var ikke ligefrem noget folk de startede op med at overveje, da de første gang hørte det. Det var i hvert fald ikke det Josef gjorde, da han første gang pissede hende mere eller mindre af. Grunden kunne han ikke ligefrem huske da det var ved at være sin tid siden, men en ting huskede han da: han havde haft tinnitus resten af dagen. Med blikket hvilende imod den flimrende skærm trak sig langsomt længere og længere ned, i den yderst ubehagelige, plastik-lignende stol. Han sukkede højlydt og trak derefter hænderne fri fra deres gemmested, fra hans dyndjakkes lommer. Han greb om lynlåsen, lynede helt op, for derefter at trække helt op i halsen. Jakkens hætte, der var betrykket med lys, kunstig pels lagde sig som en lille tætsiddende mur omkring hans ansigt. Det eneste der nu stak frem fra den pelsede lille skov, var de sammenknebne, grå øjne og de neonfarvede hår. De nøgne bryn var rynket i en alvorlig grimasse, der virkede mere faretruende end stive - selvom piercingerne egentlig gav dem det udseende. ,,Hvad?" mumlede han derefter uopmærksomt, og rettede derefter blikket stift imod personen ved siden af ham. Skærmen havde tilsyneladende vakt hans opmærksomhed mere end troet, da han ikke havde opfattet den andens betragtende blik hvilende imod ham. Noget der mindede om et halv kvalt fnys lød fra Josefs hals, da han hørte den andens score kommentar. Ikke at han regnede ham for at prøve på noget, men han kunne da ikke andet end at finde det en anelse .. kikset. ,,- Jeg kan mere eller mindre reglerne udenad, giver det dig svar nok - prettyboy?" svarede han da, og hævede øjenbrynene i en udfordrende grimasse. En smilende rynke dannede sig i hans ene side af mundvigen, hvilket fik det ellers stramme ansigt til at dale. Det nye kælenavn, hvis man da også kunne kalde det, var brugt i en mere eller mindre nedladende tone. Ikke så meget for at rakke ned på John, da Josef ikke ligefrem ønskede at komme ud i konflikt med en på sådan en størrelse, men blot for at .. give ham et slag tilbage, som man nu siger. ,,Jo, jeg kommer her ret tit" afsluttede han da til sidst, efter at have ladet svaret hvile en anelse i luften. Med blikket endnu hvilende imod Johns øjne, trak han let på skuldrene for derefter at lade blikket tilbage imod dem flimrende skærm. ,,- First time?"
Re: Eftersidnings lokalet « Reply #6 on Nov 9, 2009, 10:46pm »
John vendte ansigtet væk fra personen ved hans side og kastede et hurtigt blik på den gamle. Blot for at holde øje. Af en gammel dame at være, kunne hun sgu skrige højt, og han ønskede ikke at mærke denne lyd tættere på end hvad godt var. Så han holdt øje med hendes position. Heletiden. Han missede med øjnene da det gik op for ham, at konen havde trukket et strikketøj frem, som hun nu ganske nydeligt sad og legede med. Det var nu egentlig en typisk ting, for sådanne gamle mennesker. De sad sgu altid og strikkede og det gjorde i realiteten bare at de var endnu mere uhyggelige, end hvis de blot havde siddet med deres hornbriller på næsetippen og nedstirret én. Og så alligevel; nu var kællingen jo beskæftiget, så det var måske en fortel. John smilte for sig selv, og lyttede med på Josefs ord. Det rolige smil der havde dannet sig over læberne falmede straks. Han rynkede panden og vendte hovedet imod Josef. Han stoppede midt i bevægelsen, holdt et sekunds pause, før han vendte ansigtet helt imod Josef. "Prettyboy?" mumlede han for sig selv og stirrede indgående på den nu eskimo-lignende knægt. Prettyboy? Det var han ikke blevet kaldt før. Skulle han tage det som en kompliment? Man vidste aldrig med dén type drenge. Han gloede undersøgende på Josef. Han valgte at komme videre i teksten, da der nu blev stilt ham et spørgsmål. Han skævede kort op til den gamle, før han atter vendte opmærksomheden imod pels-hovedet. "Jae... Men jeg skal jo passe ind. Så er det no more Mr. Nice Guy." brummede han, stadig med rynkede øjenbryn og et tænkende udtryk i ansigtet. Prettyboy? Han stirrede indgående på den anden og smilte derefter igen. Hans ansigt blev afslappet. "Jamen; siden du nu kan reglerne så godt, hvad laver du så her, spejder-dreng?"
Re: Eftersidnings lokalet « Reply #7 on Nov 9, 2009, 11:21pm »
Lyset fra den flimrende skærm ramte Josef direkte i ansigtet, som så mange andre elever, stirrede han blot åbenlyst videre ind i formørkede billede. De grålige øjne forholde sig fuldstændig åbne, eller fuldstændig og fuldstændig var de ikke helt, men åbne var de i hvert fald og de så blot videre ind imod de bevægende billeder. Han hævede næsebordene i et håndligt fnys, og lod blikket glide fra laderet. Han bøjede knæet ganske langsomt og trak sig derefter op i sin tidligere, ikke så tilbagefaldne stilling for derefter at rette ryggen imod ryglænet, bag ham. Stillingen havde ikke just være behagelig, men hvis han kendte sig selv ret, ville han lige så langsomt falde tilbage i den igen - det havde han gjort de sidste fire gange, så hvorfor ikke også lige tage dem femte med? Mumlen fra modparten fangede atter hans opmærksomhed, og de grålige øjne hvilede atter imod ansigtet ved hans side. Smilerynken trak sig endnu engang på og noget der mindede om et fnys, hvilket egentlig var en latter, hørtes fra Josefs smalle, men yderst piercede læber. Ikke den afventede reaktion fra John, med Josef ventede blot tålmodigt på et svar. Der skulle nok komme et, på den ene eller den anden måde. Og ganske rigtigt, da deres øjne atter mødtes igen - med et smil visende fra den gutten - kom der et. Smilerynken hævede sig, og brynene hævede sig, dog stadig rynket. ,,Jeg kom her frivilligt fuckhead," svarede han ham igen, og hældede hovedet let til den ene side. Nu kom den udfordrende tone på, med noget der mindede om ironi - og morskab. Det morede ham faktisk, at John gav ham igen. ,,- Nej," startede han da alligevel, og rystede en anelse på hovedet. Hans stemme faldt yderligere da han opdagede han havde hævet stemmen en anelse. Muligt at kvinden var optaget, men sådanne gamle mennesker .. de var der bare lige pludselig, og i dette tilfælde, startede skrigeriet bare igen. ,,Som alle andre hernede, har jeg lavet lort i den - i det her tilfælde, stødt på den forkerte lærer på det forkerte tidspunkt - og fået en eftersidning," forklarede han. Et ret sølle, for ikke at tale om kort historie, men sandt nok. Han var skam stødt på en lærer, og den lærer og ham var ikke just de bedste venner. De havde en tendens til at hakke yderst på hinanden, og nu da læreren havde allermest magt, vandt han stort set altid deres små 'slag'. Til tider kunne denne lærer finde på at komme med et par spydigheder, små straffe til Josef som egentlig ikke burde være der, da drengen faktisk godt kunne opfører sig ordentligt. Denne gang havde han dog ikke opført sig ordentligt, men røget inde på skolen hvilket ikke er tilladt. Og sådan var han så endt her, uden sine cigaretter da de var konfiskeret - just lovely! ,,- Men hvad med dig? Hvad har du foretaget dig, siden du skulle herned?"
Re: Eftersidnings lokalet « Reply #8 on Nov 11, 2009, 5:01pm »
Den gamle kvinde, oppe ved katetret foran den flimrende skærm, rørte lidt på sig. Hun hostede en smule. Et ynkeligt host, mente John. Derefter rejste hun sig og stirrede igennem lokalet for at glo på de to drenge. Hun hvæste, i et ualmindeligt højt og smertefuldt toneleje, at de skulle være stille, med mindre de ville tilbringe resten af dagen på kontoret med inspektøren. John rynkede næsen og skulle til at komme med en indvending da kvindens stikkende blik bag de små briller nærmest skubbede hans hånd ned igen, efter at han havde hævet den i protest. Han valgte derefter blot at nikke. John betragtede roligt den lettere agressive knægt ved siden af sig. Han forholdt sig dog selv ganske roligt og ventede med at svare, til den gamle dame atter var faldet til ro over sit strikketøj. Sikke da en grim, gammel kælling. Han sukkede og placerede atter hænderne foran sig. "O-kay." hviskede han for sig selv og himlede med øjnene. Hun var nu alligevel lidt uhyggelig af sådan en gammel tøs, at være. Han skævede hen til knægten ved siden af, målte ham igen, tænkte, vurderede og sukkede så, før han svarede: "Lad os bare sige at jeg slog på den forkerte person på det forkerte tidspunkt." påpegede han. Sandt var det. Han var stortset lige begyndt på skolen og han havde allerede følt sig provokeret en del gange. Og dén gang på gangen havde det været for meget: You do NOT STEAL JOHNS LIGHT! Det var så simpelt. Ikke røre lighteren. Nej. Do not. Han havde fået lighteren af sin far, og han havde fået den af sin oberst. Der stod et eller andet underligt på den, som John ikke kunne tyde, men det var irrealevant. Desuden; idioten på gangen havde fået et nej, da han spurgte om ild. Det var vel ikke Johns skyld at den retarderede lort skulle have lavet et imprint af Johns "nej" (i form at et flækket øjenbryn) i ansigtet. Han skulle bare ikke ha' været så anmasende. Og underlig. Problemet opstod også først, da det gik op for John at der i samme øjeblik kom en lærer forbi og så det hele. Arme mand, tænkte John. Han må da ha' været død bange for at skulle vise en stor knægt som John hen til eftersidningen. John smilte for sig selv. "Det kender du sikkert alt til," tilføjede han og stirrede frem for sig.
Re: Eftersidnings lokalet « Reply #9 on Nov 12, 2009, 10:53pm »
Noget der egentlig ikke overraskede den blå håret alkymist, var at den gamle kælling havde hørt dem. Selvfølgelig havde hun hørt dem, også selvom hendes hørelsen var lige så hæslig som hende selv, og hendes brille styrke var under nul. Deres samtale havde ikke ligefrem foregået diskret, for ikke at tale om lavt, så man kunne egentlig godt sige at de selv havde bedt om det. Faktum var at kvinden nu stod og skrig yderligere af dem, hvilket ikke just var noget Josef syntes om. Hans reaktion var ikke just hvad man ville have forventet, hvis man kendte til hans ellers let antændelige temperament. Han vendte blot stift blikket imod hende, og vedligeholdte det indtil hun holdte mund. Sjovt nok så kællingen udtil at undgå hans blik fuldstændigt efter at have fanget det en enkelt gang, og satte sig ned efter sin enorme talestrøm - eller, hvad man nu kunne kalde hendes synderivende skrigerig. Blikket havde ikke været et venligt et af slagsen, det ville og en vær kunne havde tydet, men det der egentlig foregik inde i hans hoved var langt mere .. aggressivt, end det egentlig så ud til at være. For dem der var tanke læsere, ville nok få sig en grim oplevelse hvis de tillod sig at søge ind i den blå hårede knægts hovede. Slået? Josef rynkede de nøgne bryn sammen, og trak dem frem i en alvorlig mine. Det ellers stive blik blødte en anelse op, dog uden at miste sin stadig intense gnist, da han atter vendte blikket tilbage imod sin sidemand. ,,Hvem har du slået?" grinte han pludselig, og syntes at more sig over den andens tidligere opførsel. Ud fra Josef aldrig havde set John, regnede han stærkt med at manden var ny, hvilket fik ham til at bryde ud i et større smil - stadig med det alvorlige blik lagt over hans glatte ansigt. Ironisk at sidde og grine over, at sidekammeraten havde slået en anden fra skolen, men han kunne egentlig ikke lade være. Specielt fordi han ikke andet end at kunne sætte sig selv ind i situationen. Han havde ikke slået folk på første dag, men det havde da ikke taget ham mindre end en uge, at komme til det. ,,Kender og kender," mumlede han let, og trak hænderne frem fra dynjakkens polstrede lommer. Han trak ganske let op i hætten, så den dækkede hans ansigt yderligere - eller, nu fra starten af næsen og ned ad. ,,- Folk skal bare proppe deres meninger op i røven, eller får de med mig at bestille," indrømmede han da til sidst, og lod blikket glide frem for sig. Et afslappet suk lød da fra ham, og temperamenten så ud til at falde en anelse af fra alkymistens side. Ikke at det havde forladt ham, da den gamle kælling bare skulle åbne munden, så var han klar til igen på hans dårlige attitude. Heldigvis for dem begge, så reglerne ud til at være færdig fortalte, næsten i hvert fald. Når lyset var blevet tændt, og døren låst op, ville Josef allerede være stormet ud af døren, med en tændt smøg i munden - så skulle der fanme kæderyges!
Re: Eftersidnings lokalet « Reply #10 on Nov 15, 2009, 9:00pm »
John smilte for sig selv. Denne blåhårede pels-bolle virkede ganske...klog? Intellektuel? Eller måske havde han bare nogle gode argumenter. John blev tavs og stirrede indgående på den gamle dame. Han sagde ikke noget og følte egentlig heller ikke at han havde noget at sige. Han bed sig i hænderne. Han borede tænderne ned i huden i håndryggen. Han stirrede på den gamle kone og sukkede en anelse. Så borede han igen tænderne ned i huden. Kvinden nynnede en eller anden gyselig sang i et forkert tonefald. Han skælvede af denne forfærdelige nynnen Det var jo gyseligt. Han sukkede. Han kunne godt bruge en smøg. Han vendte hovedet bagover, lukkede øjnene og lod tungen glide henover læberne. Han stirrede op i loftet og bed sig i læben. Han skævede til drengen ved siden af sig. Smilte en smule og lod hånden glide igennem det korte hår. "Mit navn er forresten John." hviskede han til den anden. "Hyggeligt at møde dig, Blåmand." brummede han og stirrede på denne. Han så nu underlig ud. En potientiel ven? Eller måske en bekendt? Eller bare en person hvis navn man kendte. Denne person var jo meget anderledes fra ham selv. Han var jo ... alternativ. Og John selv var jo bare ... et "brød". Han smilte for sig selv. Det var da en udmærket betegnelse for hans egen slags. Han vendte igen hovedet bagover, spidsede læberne en smule og pustede, som hvis han forsøgte at puste ikke-eksisterende røg ud af lungerne. Han lod igen tungen glide henover læberne. Han lod hånden rode lidt nede i lommen og tog en lighter op. Han vippede den lidt imellem to fingre, så den skinnede legesygt i lyset. Han satte sig op og holdt lighteren i skjul ved bordpladen og tændte den. Han betragtede flammen, bevægede ilden lidt rundt og slukkede derefter ilden. Så tændte han den igen, lavede en hurtig håndbevægelse så flammen gik ud, hvorefter han atter tændte for den lille gnist. Sådan forsatte han i nogle minutter.
Re: Eftersidnings lokalet « Reply #11 on Nov 25, 2009, 8:10pm »
Lyden af den gamle nynne fik Josef til at trække øjnene sammen i en tynd streg, hvorefter han stirrede intenst imod hende. Var der flere måder hun kunne finde på at irritere en på? Det kunne han bestemt ikke svare på, men om han håbede på det? Det gjorde han bestemt ikke. Men han var tydeligvis ikke den eneste der blev tortureret af den gamles sang. Hvad der netop fik ham til at tro dette, var da han vendte blikket væk for at finde noget andet at koncentrer sig om, og så derfor imod John. Han side kammerat sad ligefrem og bed sig selv i hænderne, skælvede hvis han ikke tog fejl, over den forfærdelige nynnen. Eftersom han blev ved med at granske den andens bevægelser og lidende udtryk, var han vidne til at se den anden se smilende imod ham. Noget der mindede om et lille smil, som trak sig op i alkymistens smalle læber, dannede sig da han så imod den andens øjne. Han nikkede let til hans hvisken, og satte hænderne ganske let op på bordet. Han lænede sig frem, og løftede hænderne for at dække siden af hans ansigt, som var vendt op imod skærmen. ,,Josef her," hviskede han tilbage, og hævede ansigtet overlegent, ,,Nice to meet you to, fuckhead," Josef så speciel ud af sig, det var der ingen tvivl om. Det var ikke hverdag man så en blåhåret dreng, med piercinger i både overlæben og underlæben, for ikke at tale om dem i øjenbrynene - som han faktisk ikke havde nogen af, da de var barberet af. Men udover hans specielle udseende var han alligevel ret normalt tøj, hvis man da kunne kalde det for normalt. Han bar oftes hængerøvsbukser, en eller anden stor hættetrøje eller langærmet trøje. Sneakers eller converse var hans yndlingssko, og strømperne sad udenpå bukserne. Egentlig lidt af et gangster outfite, men han holdte af det. Den hvise rose tatto i nakken symboliserede ikke ligefrem gangster, men ligesom piercingerne var den en af ham - og ret så permanent. Lyden af klokken ringe fik den alkymisten til at trække øjnene til sig, og han vendte blikket op imod loftet, ventende på det næste skulle ske. Lysene blev tændt i lokalet, og hurtigere end nogen anden havde han rejst sig fra stolen. Men lige så hurtigt som han havde rejst sig, var den gamle oppe fra stolen og pegede advarende imod ham: ,,Josef Lloyed Abigal, sæt dig" en sætning der nødig skulle fortælles flere gange, hvis man altså ikke var Josef, som valgte at bruge ekstra lang tid på at sætte sig ned på stolen igen. Han stirrede ondskabsfuldt op imod hende, da hun langsomt trådte imod døren for at låse op.
![[Home]](http://s4.images.proboards.com/menu/home.gif)
![[Help]](http://s4.images.proboards.com/menu/help.gif)
![[Search]](http://s4.images.proboards.com/menu/search.gif)
![[Login]](http://s4.images.proboards.com/menu/login.gif)
![[Register]](http://s4.images.proboards.com/menu/register.gif)
![[Search This Thread]](http://s4.images.proboards.com/search2.gif)
![[Send Topic To Friend]](http://s4.images.proboards.com/buttons/sendtopic.gif)
![[Print]](http://s4.images.proboards.com/buttons/print.gif)
Author
![[avatar]](http://i12.photobucket.com/albums/a241/Riku-Risa/whenyoutouchme.jpg)
![[image]](http://i12.photobucket.com/albums/a241/Riku-Risa/klasselokaleAKA.jpg)
Logged![[image]](http://i12.photobucket.com/albums/a241/Riku-Risa/signatureDark.jpg)
![[avatar]](http://i291.photobucket.com/albums/ll292/skittlezs_092/haaa.jpg)
![[image]](http://i35.tinypic.com/2dtf6d.jpg)