Jeg trak på skuldrene. Næ, det havde vel ikke været så værst. Jeg havde hygget mig, og haft en nytårsaften uden at jeg næste morgen skulle hentes på politistationen med tømmermænd. Jeg nikkede, og lyttede halvt til hvad hun havde lavet. Mine tanker kredsede stadig om mig selv, og mine problemer. Det kunne lige så godt siges enkelt: Jeg var ligeglad, med hvad hun havde lavet! "Nej, jeg tror hvis man forstod det var det ikke så tåget - Se det er tågesnak!" Svarede jeg hende, og trak endnu engang på skuldrene ved det næste spørgsmål. "Prøver noget nyt, jeg har ikke siddet på skolens tag før." Løj jeg igen. Jeg forsøgte at samle mod til at gå ned til Sam og undskylde. Jeg var en forbandet tøsedreng..
I took my fishy out to play yeasterday.. It died, of happyness *Vise udtørret fisk frem*
Joined: Feb 2007 Gender: Female Posts: 1,304
Re: Taget « Reply #61 on Feb 16, 2008, 12:53pm »
Iliyah trak kort på skulderne ,,Jeg syntes ikke det der var tåget" Lo hun så og skævede imod ham ,,Det giver okay mening.. Tror jeg" Hun rystede smilende på hovedet af sig selv og klemte, blidt, benende ind til sig. Iliyah nikkede vedh ans svar og skævede til ham førh un vendte sin opmærksomhed imod udsigten igen ,,Aldri været her.. Jeg har kun været her en gang før, her er faktis hyggeligtn år man vender sig til tanken om at man sidder.. Jeg ved ikke hvor højt oppe fra jorden" Hun klemte begge øjne sammen i det en kuldegysning løb ned af hendes rygrad.
"I'm fine" BUT I KNOW IT'S A LIE! This is the last night you'll spend alone, Look me in the eyes so i know you know, I'm everywhere you want me to be. This is the last night you'll spend alone, I'll wrap you in my arms and i won't let go, I'm everything you need me to be.
Logan Administrator Færdiguddannet member is offline
Jeg stirrede lidt ned på parken, og nikkede. "Ja," Svarede jeg, og holdt munden åben lidt som om der skulle komme mere, men det gjorde der ikke, i hvert fald ikke lide med det samme. Højden generede mig ikke det mindste, som med Iliyah - Det lød i hvert fald sådan, lige meget hvad hun sagde til det. "Jeg bliver nød til at gå, jeg har noget jeg skal have ordnet." Sagde jeg pludselig, og rejst mig halvt op og balancerede hen ad taget. "Vi ses Iliyah, det var hyggeligt" Svarede jeg, i det jeg ged ned og fik fodfæste på stigen, som Iliyah var kommet op af.
Sneen dalede ned, fra en overskue himmel, men det tog pigebarnet på taget sig ikke af. Hun havde trukket i en enorm brun frakke, der fik hende til at ligne et monster, og sad bare og fulgte med i, hvad der skete under hende. Hun så elever der skyndte sig gennem parken, for at komme ind i varmen og hun så elever, som standsede for at nyde den smule sne der kom. Himlen hun kunne se, der bugnede i horisonten havde samme farve, som hendes lagen. Hun trak benene lidt op, og lagde hovedet mod knæene. Nynnede svagt, noget der kunne minde og kendingsmelodien fra 'Bubbibjørnene'
Hvad fanden laver jeg nu her? tænkte jeg da jeg vågnede op oppe på taget, men hvide trøe jeg helt våd af savl og min ene størmpe var fløjet af, så min fod var helt rød af kulde. Jeg kiggede mig omkring og tørrte søvnen ud af øjene. En pige? Hvad laver hun her...nå jeg har jo alligevel ikke noget at give mig til? Tænkte jeg inden jeg rejste mig og gik hen til hende.
Sheila hørte de forsigtige trin der nærmede sig, og vendte sig maskebærende ansigt og så på drengen der nærmede sig. Han var et spøjstsyn, med den våde bluse og så manglede han en strømpe - Han måtte fryse. Hun vendte sine grå-blå øjne, mod den røde fod og gyste. "Din fod fryser" Bemærkede hun, men vendte ikke blikket mod drengens øjne, spekulerede heller ikké over hvad hans navn var - Hun tænkte kun på, hvordan hun kunne hjælpe den stakkels fod.
"Ja jeg fryser meget...må jeg kommer ind i varmen?" spurgte jeg, og hentydede til at kome ind under hendes jakke. "Jeg er Matt" mumlede jeg og slog armene om mig med klapperne tænder, koldt koldt, koldt tænkte jeg og håbede på jeg måtte komme ned i varmen.
"Selvfølgelig" Svarede Sheila og smilede til hans fod, med et opmuntrende udtryk. Nu skulle den lille fod, nok få sin normale farve igen. Hun knappede den store brune frakke op, præcist knappede hun 5 knapper op og kunne så åbne den, så Matt kunne komme til at sidde under den. "Jeg hedder Sheila. S-h-e-i-l-a" Stavede hun sit navn for ham, med et naivt smil. Hun ville stole på hvem, som helst.
"Er du børnelokker?" spurgte jeg og satte mig ind under den varme brune jakke og brummede nydene, så manglede det bare at hun sked så han havde jakke for sig selv. "M-a-t-t ejj men det ar hyggeligt at møde dig S-h-e-i-l-a" sagde jeg smilende og væmmede mig over den grimme maske hun havde på.
Sheila så forvirret på drengen M-a-t-t, og hævede begge af sine tynde røde øjenbryn. "Nej?!" Hun hævede stemmen. Jo mere hun tænkte over hans spørgsmål, jo mere forbløffet blev hun. Aldrig før havde hun fået sådan et spørgsmål, hun vidste skam godt hvad en børnelokker var. Han havde været skyld i, at hun ikke måtte gå alt for langt væk alene, for hendes forældre. Hun gjorde ingen noget, og havde ingen planer om at gøre nogen noget - Nogensinde.
Jeg kiggede på hende kolde kinder Hvorfor ikke Matt ellers fryser og keder du dig selv ihjel jeg satte bildt mie læber fast på hende kolde kind, og kyssede hende langsomt op mod munden. Jeps det hjalp på varmen og bare vent til de lagde oven på hinanden, så kom han sikkert til at svende...
Sheila stivnede, da hun mærkede hans klistrede læber der pludselig klaskede imod hendes kind. Hun rynkede på næsen, og de kolde sprukne læber snerpede sig sammen, da hans gled over hendes mund, i et forsøg på at holde hans store tunge væk. Var det et kys? En dreng, hun ikke kendte som var savlede på hende, på den måde. Hendes hænder klamrede sig til tagstenene, og hun missede forvirret med øjnene. Hendes storesøster havde flere gange talt om, det første kys, som om det var så magisk. Det her var ikke magisk, bare klamt..
[Nejnej så skrider jeg bare XD] Jeg rejste mi"Det var hyggeligt men jeg er altså bøsse og vild med en der hedder Logan vi ses" jeg hoppede ned i et åben vindu til gangen og hoppede ned af gangen, nu skulle jeg finde en dreng.
[ .... Thursday will be your last day! >__< Husk på, at jeg ved hvor du bor X3 ]
Sheila sad ganske forvirret under den store jakke, og så efter drengen. Hun missede med øjnene, og syntes at kunne mærke en prikken bag øjenlågene. Som et lille barn, krøb hun samme og stirrede ned på tagstenene. Ham her drengen, som havde kaldt sig Matt, havde kysset hende og bare forladt hende, dybt forvirret. Hendes lille hoved, kunne slet ikke rumme alt det, han havde gjordt og sagt. Hvem var Logan? Hvis han var homoseksuel, hvorfor havde han så kysset hende? En ting var hun helt klar over, og det var at hun ikke kunne lide Matt.. Forsigtigt kom hun på benene, og kravlede ned ad stien, som lænede sig op af bygningen, ved det første vindue hun kom, svingede hun sig ind og forsvandt ned ad gangen. - Out
Khila Starting to be something Den Gotiske Skole: Troldkvinde member is offline
Joined: Nov 2006 Gender: Female Posts: 1,440 Location: Den Gotiske Skole
Re: Taget « Reply #74 on Sept 25, 2009, 8:43pm »
Jeg lagde hovedet lidt tilbage og betragtede himlen. Betragtede udsigten for oven, vel at mærke, og den var pæn. Man skal være et taknemmeligt menneske. Der var stjerner, og der var tagrende, og et sted dernede stod træerne og blev rusket i. Jeg satte tænderne i plastickruset, lod teen passere knoglerne og smagte på den lunkne drik. Jeg havde alt: mariekiks, te og tekrus, udsigt og stjernehimmel. Et sted fra horisonten hørtes en gøende hund, der forstummede, afløst af... hvad, cikader? Forkølede ugler? Hvis ikke birketræernes raslende blade.
Gavan er sådan en hawaii'glad'don't'worry'be'hap py fanatiker, ikke? xD
Joined: Feb 2008 Gender: Male Posts: 680
Re: Taget « Reply #75 on Sept 25, 2009, 9:25pm »
Gavan kom op på taget, ren nysgerrighed havde ledt ham derop. En ukendt trappe, en ukendt opgang, selvfølgelig skulle den udforskes, hvad troede folk da ellers? Når man alligevel kedede sig, var en smule forvirret og trist, kunne man vel ligeså godt lade nysgerrigeheden tage over, og se hvor den førte dig hen, om det så var ud i ballade eller held, tjah, det måtte tiden vel vise. Han kunne vel slippe ud af det, vis det var det? Gavan stak forsigtigt hovedet ud af døren(eller lemmen, so what, du ved hvad jeg mener) lige kort for at orientere sig, inden han stille og roligt satte begge fødder placeres på cementet under ham. Han mærkede kulden slå i mod ham, men ikke sådan voldsomt, bare.. Rart, hvilket fik ham til at kigge op, op på den mørke himmel som var prydet med en masse ting, stjerner, stjerner i massevis! Dette, fik ham til at smile.