Det regnede, og jeg var våd, og det hele var så akavet, for allerhelst ville jeg ligge på en plæne og ryge og tælle lammeskyer. Ikke vade rundt med en kæmpe kuffert foran en endnu større bygning med en fugtig smøgstump i mundvigen. Men det gjorde jeg. Klokken var lidt over middag, det var tidlig eftermiddag, og jeg vadede rundt som en idiot. En tåbe. En.. – du får ideen. ”Jeg ved ikke engang, hvor helvede jeg skal melde min ankomst,” mumlede jeg, før jeg svang kufferten op på de øverste trappetrin under det halvtag, der så sølle hang som en pyntegenstand mere end en praktisk anstalt. Med lidt god vilje kunne jeg dog presse mig op ad muren ved siden af porten og få ly. Jeg ved, hvad du tænker; jeg kunne have skubbet døren op og være vadet ind i varme og tørhed, men jeg skulle selvfølgelig lige give min cigaret kunstigt åndedræt og trække et par cancerhiv ud af den. Mit blik vandrede. Området var smukt, det kunne jeg ikke beklage mig over. Der var noget beroligende over det velplejede område, som alle syntes at vise den respekt, det fortjente. Hjemme ville en flok hjernedøde allerede have sat deres mærker på plænen, spredt affald tilfældigt og installeret et stereoanlæg med dyb metalmusik i hjørnet. Men her var ro. Ynde. Det var som en stor, eksotisk kvindes feminine ynde bedækkede pladsen med sine bløde lægge, og havde jeg ikke været flintrende homoseksuel, kunne den svage duft af parfume, der hang i vinden, nemt have rusket mig til en større liderlighed end hvad kunne være tilladt offentligt. For jeg nyder dog skønhed. Åh, jeg nyder den! Et maleri med dybe strøg, en velformet skulptur i ler, eller dette; et naturligt væld af glæde for mine øjne. Vinden tog til. Jeg rev hætten på trøjen op, og skuttede mig som en forvasket kat. Kulden havde revet mig ud af min tankegang, og jeg tvang blikket fra de svajende grene i baggrunden til min våde kuffert. Den var af tyndt stof. Jeg kunne forestille mig, den lignede en svømmepøl indeni. ”Svømmepøl,” mumlede jeg for mig selv og fnes kort af ordet. Siger alle ikke swimmingpool i dag? ”Svømmepøl,” hummede jeg igen, for ordet havde nu klistret sig fast på min hjerne, og jeg knuste mit skod mod muren og lod det falde i skraldespanden, før jeg greb om taskehanken og svang mig selv indenfor med mine ting.
Det var længe siden jeg havde set de to store skoler på andet end afstand. Jeg havde i grunden ikke noget at gøre der, men bevægede mig alligevel op mod Druide skolens indgang sammen med Sara. Jeg havde mødt den lille blondine på vejen. Så vidt jeg huskede, havde jeg været på vej ud efter kaffebønner til min kaffemaskine - Jeg ville nemlig slå noget tid ihjel med, at fifle med opskrifterne i bogen fra Melissa. Lykkedes det ville jeg have ringet til hende, og haft en god undskyldning for at invitere hende over endnu engang. Jeg tænkte tilbage på filmen vi havde set sammen, men jeg vidste endnu ikke, hvordan jeg skulle reagere på den. Jeg rømmede mig og kradsede mig på halsen. ”Har du set Twilight?” – Åh Gud. Jeg havde ikke talt med Sara så ofte, men ofte nok til at huske hendes navn og ganske få karaktertræk. Lille, blond og stille, så jeg besluttede mig straks for at starte en samtale, da den sidste var død. Ligesom Melissa og jeg gjorde. Jeg snakkede og vi behøvede ikke at frygte akavet stilhed… Ikke at vi nogensinde havde haft problemer med at tale sammen, medmindre hun bevidst gjorde stemningen trykket, for at minde mig om at jeg var en idiot. Hvilket jeg ikke var.
(Åh, 1. person. Gruppepresset mærkes allerede. Men der skal ikke bukkes under, ikke endnu, MWAHAHAA. Men hvad føles godt? owo og, tak for at lade mig indgå. >w< retterette, Logan skrev lige, at hun spiser. Men ih, hun er en hurtig spiser. Og velkommen til! 8D)
Sara holdt omhyggeligt blikket på jorden og så vidt muligt også fødderne. Hun havde aldrig været god til at vælge fodtøj efter vejret, hvilket ikke gav mening, hun var trods alt vokset op i silende mudderpøle på et enormt stykke landgods ― men helt ærligt var det noget intuitivt, hun kunne kigge håbefuldt op på tordenskyerne og tænke, at det nok blev sol om en halv times tid. I dag bar hun i det mindste ikke sandaler, men almindelig ballarinasko, hvide leggings, en omflagrende nederdel i mørkerødt og gemte overkroppen i en alt for tynd cardigan. Hun var ovenud lykkelig for, at Logan havde tilbudt at gå med hende; ellers havde hun måtte vende ham ryggen, før endnu en forkølelse overmandede et uskyldigt pigebarn. Men indtil videre kiggede hun på sine smalle ankler og ledte efter de rigtige ord at slutte af med, for han havde sikkert andre planer, han gad nødigt at komme ind på en fremmed skole, han havde vel andre planer. ,,Uhm... nej, det har jeg ikke," svarede Sara hastigt og slyngede blikket imod ham, han så ligefrem for sig. ,,Jeg kan ikke lide at være alene i biografer, så... eller der er selvfølgelig andre, men jeg mener, fremmede mennesker." Flot måde at holde en samtale, at afsløre sube svagheder, bemærkede hun for sit indre. Men hun havde ikke set Twilight, alene plakaten gjorde hende lidt bekymret; desuden havde Frederik forbudt hende. "Åndssvag film!" sagde han, og det var nok til at holde hende væk. Blikket fløj hen til porten og fokuserede på en skikkelse længere fremme, som hun virkelig ikke anede, hvem var. Hun var ellers god til at huske mennesker. Men kufferten afslørede det hele, og hun følte en næsten besnærende trang til at løbe hen og høre, om hun kunne hjælpe ― det ville redde hende fra underlige Logan-afslutninger. På den anden side turde hun ikke. At klemme sig ind til Logan ville være langt nemmere.
Jeg hamrede tasken i forhallens gulv, efterlod den til det hule ekko gennem de tomme gange. Evigttomme. Var alle folk stille her, eller var jeg dømt til ensomhed fra begyndelsen? Jeg snuste dybt den støvfrie luft ind, før jeg rystede håret for regndråber, spredte den friske væde på gulvet. Vendte om for at rive døren i, da synet af to skikkelser fangede mine øjne, min nysgerrighed, og tirrede et smil frem på mine læber. "Jeg er ikke helt alene," åndede jeg lavt. Mine fingre hakkede i knæk, som knoglerne strakte og forstrakte sig. Jeg kastede et kort blik på tasken, før jeg akavet hakkede mig sidelæns ud af døren og ud i støvregnen igen, lukkede døren i bag mig og lænede mig mod den med ryggen. Betragtede dem. Intenst. Uden et ord. Min hjerne hamrede for ting, man kunne snakke om og spørge om og lære folk at kende med. De sædvanlige høfligheder var kedelige. Desuden kunne jeg ikke holde en samtale i gang med den slags. 'Hvad hedder du så?' og 'Hvad laver I her?' og 'Hvor længe har i været her' var alle kedelige ligegyldigheder. Stirrede. Jeg fangede mig selv i det, men holdt ikke op, men lod mine fingre i blinde fiske en smøg op fra pakken af Gule Kings. Jeg tændte den med den gamle Zippo, så ned, så op. De var kommet nærmere. Tæt nok på til at ville kunne høre, hvis jeg åbnede munden. Så hvad andet var der at gøre. "Øhh, jeg.. kan ret godt lide farven grøn," hakkede jeg og mit blik flakkede og mine kinder rødmede og mine læber tog et ordentligt sug af min smøg, mens jeg vendte siden til og lod som om, det slet ikke var dem, jeg snakkede til.
{Oh, det er helt fint - og tak : D Ahh, alle er så venlige~<3 ~ Oh.. og nu.. må jeg smutte en times tid, regner jeg med. Men kommer senere i aften, hvis I stadig er her? D: *indsæt håb her*}
Regnen generede mig ikke voldsomt, da jeg var krøbet i en mørk vindjakke og regnen ikke var stærk nok til at trænge igennem mine cowboybukser. Sara derimod var bare lille og våd. Jeg kunne have tilbudt hende min jakke, men hvad skulle jeg så have på? Skulle jeg så blive syg? Nej, jeg havde arbejde (Siden hvornår var det blevet en undskyldning?) og alt muligt – Hun gik stadig i skole og det ville ikke skade hende at tage fri. Jeg gjorde hende en tjeneste, bildte jeg mig selv ind. ”Åh, ingen der kan lokkes med?” spurgte jeg, men forventede intet svar. ”Jeg har set den.” mumlede jeg. Det havde hun nok aldrig gættet. ”Delvist overbærenhed og delvist uvidenhed.” Det havde været en fælde. Hvad var Melissas plan? At jeg skulle hakke tænderne i husmus og hunde, for meget andet dyreliv var der ikke, at finde her i nærheden. Jeg fik først øje på fyren efter Sara. Han forsvandt indenfor og kom kort efter ud igen. Der var ingen tvivl om, at han havde set os. Jeg skævede til Sara, da jeg ikke vidste om det var nogen hun kendte – Måske nogen der ventede på hende, selvom hun intet havde nævnt. Da vi kom tættere på åbnede han munden. Han havde en hætte på og jeg kunne svagt ane gnisten i den cigaret, der hang i hans mund. Grøn? Jeg rynkede brynene og skævede endnu engang til Sara. Grøn var vel fint, men jeg havde ingen mening om hver eneste farve. Han vendte siden til og jeg lod automatisk blikket flakke rundt, for at se hvem han så talte til – Men her var helt stille, bortset fra det knasende grus. Jeg stoppede i en passende afstand fra ham, hvilket ville sige to-tre meter.
(Jeg bliver i hvert fald hængende et par timer. ^w^ Hvem har dog lokket dig hertil? Det er til at dø af nysgerrighed med et nyt medlem. 8D *stalke* HVAD FØLES GODT?)
,,Virkelig? Var den ikke uhyggelig?" Sara drejede hovedet og så op på Logan. Han var et halvt hoved højere end hende, men alene hovedformen var nok til at få ham til at se brutal ud; eller få hende til at ligne en feprinsesse. Hun flyttede øjnene, så snart han skulle til at opdage hende, men hun havde nået at se den ubarberede hage og diskuterede højlydt med sig selv, om det klædte ham. For det gjorde det altså, lidt, i det mindste fik det ham til at virke mere maskulin, og hvordan kunne hun stå for noget maskulint? Men okay ― blonde skægstubbe. Ikke rigtig... Så snart hun tog sig i disse tanker, ville hun banke hovedet mod en mursten, det var trods alt ikke hendes rolle at dømme sådan noget. I stedet tog hun et langt skridt over en vandpyt og sprang op ad trinnene, til hun nåede porten; først på denne afstand bemærkede hun pinden mellem den fremmedes fingre, og dermed den rå lugt af cigaret. Under hættetrøjen stak et par gennemblødte, røde totter fra, og drengens ansigt fik hende til at holde spyttet oppe i halsen. Han flyttede sig ikke fra døren, hvordan skulle hun komme ind, skulle hun ikke sige noget, han var jo en ny elev, ... hvad mumlede han, havde han brug for hjælp?! ,,Sagde du noget!" udbrød hun med imponerende hastighed. Blikket føg til Logan og tilbage til drengen, som hun kun stod en håndsrækning fra.
Jeg fik intet svar. Et sekund. To sekunder. Tre sekunder. Jeg pillede ved cigaretten, der var smurt ind i mit spyt for enden, for jeg kunne ikke med al vold og magt tvinge mig selv til at sluge. Mit hjerte hamrede. For helvede. Jeg skulle aldrig have sagt noget. Så jeg så idiotisk ud, at de ikke ville snakke til mig? Ja. Våd. Plettet af græsstrå, fordi jeg var kommet til skolen gående. Med en våd smøg mellem fingrene. Og høj. Så latterligt høj. Stadigt voksende. Hvorfor? Ingen ide. En sygdom? Eller ren idioti? Pigen: "Sagde du noget!" Jeg rettede blikket forskrækket mod hende. Smilte akavet og fik endelig sunket mit spyt, så ned, så op, mumlede: "Eehm..." Jeg tog endnu et hiv. Hæst. Pustede opgivende ud. "Ehmmm.." Trak m'erne ud. "Ehm, ikke noget vigtigt.. Slet ikke.. Bare.. Ja.." Jeg trak på skuldrene og rødmede en let farve. Den faldt næsten i et med skyggen fra min hætte. Men jeg følte det alligevel påtrængende pinligt og så ned på mine sko, der svuppede vådt. Jeg skulle måske bare gå. Ind i seng og læse poesi og være dum. Alene.
”Ikke spor.” Jeg rystede på hovedet, som for at understrege mit svar. Var jeg virkelig den eneste der ikke havde anet, hvad det var for en film? Min eneste trøst var at Samara sikkert heller ikke kendte den og hun ville forklare mig, hvorfor jeg ikke burde se sådan film i fremtiden. Hun ville bruge lange ord og jeg ville foreslå aftensmads. Nej. Emne afsluttet. Korte sætninger! Sara gik nærmere fyren end jeg, da jeg ikke bevægede mig op af trappen i første omgang. Jeg så overvejende på fyren og kom til konklusionen, at det var bedre underholdning end et halvhjertet forsøg med kaffe. Jeg smilede skævt imod dem begge og tog et par trin. Jeg standsede og lod højre fod hvile på trinnet over. Hans hår var brunt, og det var ikke til at sige om han var højere eller lavere, slankere eller bredere end jeg, på grund af hættetrøjen, han brugte som overtøj. Sara viste ingen tegn på, at kende ham – Og heller ikke omvendt. Han rødmede og svarede tøvende, og jeg blev utålmodig. ”Hej,” brød jeg ind og lænede mig let frem, inden jeg præsenterede mig selv: ”Logan.” Jeg prikkede mig selv i brystet, som talte jeg til én svagt opfattende, men blødte min egen opførsel op ved samtidig at smile bredt.
Åh gud, og så præsenterede Logan sig. Åh gud. Og Sara stod i vejen. Hun ville forfjamsket træde til side men lagde skulderen imod skoleporten, hvad pokker! Så drejede hun halvfems grader og havde ryggen imod den ligesom den fremmede. ,,Jeg er Sara," tilføjede hun næsten opgivende, hun ville ønske kinderne holdt op med at svie. Men ih, hvor var han køn... hendes blik hvilede lidt på den storsmilende Logan, han var noget firkantet, var han; hun tænkte med ærgelse på, at han havde haft denne effekt på hende dengang. Han havde slet ikke samme fintformede ansigt som den rødhårede, slet ikke lige så mørke øjenvipper og fremtrædende kindben, og, ih... Logans tiltræden gav hende mulighed for at samle tankerne, og da de første ord var udvekslet, slog hun genert blikket hen på den fremmede ved det umenneskeligt store dørhåndtag. ,,Har du brug for hjælp? Er du ny?" Et forsigtigt smil dukkede op til overfladen, og hun takkede Gud for at have givet regnvejr og kulde, så kinderne ikke følte større trang til at blusse op. For at have givet Logan skægstubbe, så hun kunne slå tankerne væk. For at lave sådan nogle vidunderskabninger og så sende dem til skolen... få sekunder efter mærkede hun alligevel blodet skyde op i ansigtet, men hun holdt modigt blikket på ham. Bare nogen ikke åbnede døren indefra...
Jeg smilte og slog hætten ned og kløede mig i de våde lokker. Det var ikke rigtigt gået op for mig før nu, hvem jeg stod overfor. Ikke navnemæssigt. Kønsmæssigt. Udseendemæssigt. Jeg slog blikket rundt mellem dem, mens Logan præsenterede sig, og det var kun ved et tilfælde, jeg snappede hans navn i forbifarten. Mine tanker var på vej videre. Min smøg glødede åh-så-tiltrækkende. Jeg tog et hiv. Smilte lidt mere. Som var jeg virkelig så åndssvag, som jeg gav mig ud for at være, og jeg forblev tavs, mens pigen fik hakkede sig igennem nogle sætninger, hun syntes at have besvær med at få frem. Genert? Intelligent afstumpet? Jeg forventede intet og nød alt, jeg fik. "Jeg hedder Carpe," fik jeg frem efter lidt tid, der gik på at tappe aske af smøgen og trække skuldrene lidt op. Regnen var efterhånden stilnet helt af, men den våde damp lå i luften. Fugtige jungle. Jeg kunne fantasere mig frem til så meget. "Men I kan kalde mig alt," tilføjede jeg efter en stund, selvom det måske ikke var det bedste emne at kaste mig ind i, da jeg fortsatte: "For jeg finder ikke, navne er så vigtige." Navne bandt ting. Mennesker var ikke ting. Men det var filosofisk tankespind, og de lignede ikke nogen, der var interesseret i den slags. Fyren lignede en, der kunne lide film og peanuts, og pigen en, der kunne danse og spise jordbær. Men dét var også bare tankespind. Stereotyper. Jeg var så god til at danne den slags billeder af andre i hovedet.
Jeg kvalte et grin, da han fortsatte. ”Uden navne ville det hele være noget forvirrende, synes du ikke?” spurgte jeg direkte og hævede et øjenbryn, imens jeg kradsede mig på siden af halsen. Hans lommefilosofi forekom mig latterlig. Hvad var hans alternativ? Tal? Min mobiltelefons kontakter ville være et værre rod, hvis der ingen navne var. Spøjs fætter. Sara virkede stadig usikker, men på den anden side havde jeg endnu ikke hørt hende sige noget med 100 % overbevisning i stemmen – Eller måske havde jeg bare misset til. Til sidst flyttede hun på sig, og jeg bevægede mig op af de sidste trin. Hun spurgte om han behøvede hjælp – Han svarede ikke og jeg gik ud fra at det var et nej. Jeg kendte ikke Druide skolens system, men mente bestemt ikke, at han allerede havde fået en nøgle… ”Forstyrrede vi dig eller var du alligevel på vej ud?” Jeg nikkede imod cigaretten.
Og hans stemme. Hun kunne slet ikke tage det. Her var hundekoldt, men hun havde det glemt det, hvis ikke et nys nåede op fra ryggraden og hun skjulte et atju! bag hænderne. Skulle de ikke se at komme indad, nej? Han overhørte hende, gik hun ud fra, og det gav hende en blandet følelse af handikap og lettelse. Logan tog sig af konversationen og hun holdt sig til sommerforkølelse. Hendes blik fejede lidt henover landskabet, svajende træer, den våde grussti ― det var et værre vejr, parken så helt grå ud uden solskin, men en vis charme lå stadig gemt. Slet ikke som den gotiske, tornebuskene tog jo ingen ende dér, hun forstod slet ikke, at man kunne bo der. Et par elever hastede over græsset i baggrunden, men mere tegn på liv fandtes ikke: tomt, var der. Hun kiggede igen til drengen, Carpe. Carpe. Åh gud. Alle lyde blev opfanget, og Sara stod tilstrækkelig tæt på til at få det hele med: begejstringen vældede op i hende, og hun fik lyst til at fortælle, hvordan hendes mor plejede at kalde hende Mirabell, ligesom de der små blommer, men at han endelig måtte bruge noget andet, for hun havde ikke lyst til at skille sig ud med et underligt navn. I mellemtiden svarede Logan nævefast. For sent igen.
Jeg bed mig i underlæben. Måske det ikke havde været den bedste ide at lege filosofisk. Han virkede ikke synderligt interesseret, synderligt oplyst, så jeg overvejede at lade det slippe, men på den anden side gik jeg så meget op i alle de tankegange og overvejelser, at jeg ikke kunne få mig selv til det. "Jo," mumlede jeg til en start og betragtede min smøg, "jo, det ville det, men.. Det jeg mener er, at et menneske forandrer sig." Han så op og prøvede at møde Logans blik. Han smilte. Ville ikke virke vred, men var meget opsat på filosofien nu. "Ting forandrer sig ikke på samme måde. Men et menneske er hele tiden på vej mod døden. Derfor virker et navn forkert. Den Logan, du er nu, er en anden Logan om et år. Men du hedder stadig Logan. Men er det den samme Logan? Nej, for mennesket er ældet og personligheden anderledes. Det er den buddhistiske tankegang, at-" Jeg standese mig selv. Følte, jeg var ved at komme ud i noget, der ikke var sjovt for de andre. Mumlede et undskyldende ord og tog et hiv af smøgen. Så mod pigen. Hun var stille. Logan snakkede igen. Jeg så på ham og rakte instinktivt ud for at se, om jeg var halvblind eller han havde skægstubbe, før jeg trak hånden til mig igen, proppede den i lommen, knækkede fingrene i dens dyb. "Jeg.. er lige kommet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal, eller hvor jeg skal hen, eller hvorfor." Hvorfor. Hvad skulle jeg her? Jeg var ingen god healer. Jeg kunne ingenting. Kødeligt spil, det var, hvad jeg var.
“Meget muligt. Men et æble er bade et æble i dag og i morgen. Om et år er æblet råddent, men det er stadig et æble.” forsvarede jeg min egen teori, som uden tvivl var den rigtige. For jeg havde altid ret, og jeg kunne snildt nævne et par stykker der mente det samme; ikke at et æble altid var et æble, men at jeg altid havde ret. Carpe undskyldte og jeg lod emnet ligge – Jeg havde vundet! ”Prosit,” smilede jeg til Sara, der stadig forholdte sig stille. Jeg ville foreslå, at vi bevægede os indenfor (da Sara stadig stod uden jakke), men blev afbrudt af en nærgående hånd. Før jeg nåede at skubbe hånden væk, havde Carpes lange fingre strøget mig over kinden og i forbifarten ramt min kind – Og hvor var det dog forkert! ”Hey!” skræppede jeg og slog ud efter ham, ikke hårdt nærmere advarende. Hånden var igen i hans lomme. ”Hvor fanden kom det fra?” Jeg ignorerede hans svar, på trods af spørgsmålet havde været mit – I bund og grund interesserede det mig jo ikke synderligt. Jeg bakkede et skridt – Uforstående – og tog mig til hagen.
(Jeg er den mest lettede, vægtløse fisk i aften. Åh, phew. Vær flinke aldrig at smide mig ud igen, akandra, jeg ville gå under.)
Sara tabte forbindelsen. Hun prøvede at følge med i Logans hypotese og fandt den noget så sand, og hun forstod ikke, hvad de skændtes om. Carpe talte med en venlig stemme, der var nok til at vinde hende over på hans side, men hvis man ikke gav det et navn, ville man alligevel ikke kunne kende noget fra hinanden. Men Logan havde også ret, et æble var et æble, men han modsagde sig selv, hvis æblet var rådnet efter et år, så havde det jo netop forandret sig, og man ville nok ikke kalde det et æble længere. Havde æblet et navn?? Hendes blik strøg op da den blondhårede udbrød noget, hun så fra den ene til den anden, skulle de nu skændes! Og så over et æble med navn! Hun fik en klar fornemmelse af at have overset noget, hvilket ikke var forkert, men det kunne Sara ikke bøde for. Hun lagde vægten over på det andet ben og ventede, til der blev tavst imellem dem. Den spinkle pigestemme borede sig op til overfladen igen. ,,Skal vi ikke gå ind?" fremtvang hun.
Jeg betragtede Logan med et blik, der gerne skulle skinne af, at jeg ikke gad diskutere det, men at jeg var så uenig, det var muligt. Jeg havde lyst til at smide endnu et religiøst kort, men til hvad nytte? Ingen sociale kontakter fra dag 1 af? Ikke, at Logan virkede som en mulig snaksalighed. Fyren syntes let at skubbe rundt i følelsesregistreret. I hvert fald skulle jeg ikke rage mere på hans ansigt. "Wow, okay, slap af," bad jeg og dukkede mig kort, selvom der ikke var noget hårdt eller ramt i slaget. Jeg trak atter hætten på blusen op og satte smøgen til læberne med et forundret blik. Den slags, man sender et barn, der har malet sig rød i hele ansigtet med en læbestift. Forundring. "Jeg skulle bare mærke, om du havde skægstubbe. Jeg vidste ikke, folk her var meget fintfølende." Jeg pustede røgen ud, tværede skoddet mod muren som det andet, før min opmærksomhed blev fanget af pigen. Hun snakkede. Noget nyt. "Joh.." mumlede jeg, proppede hænderne i lommerne og slog et opgivende kort blik mod Logan, "jo, god ide. God ide." Mumlede for mig selv. Mine ting var alligevel indenfor. Jeg skulle finde nogen med nøgler. Ellers skulle jeg sove på gangen. Også en mulighed. Fandens god ide, hvis jeg skulle lege selvros. Jeg sagde ikke mere. Vidste ikke, hvad jeg skulle sige, men trak igen på skuldrene og skubbede døren op og forsvandt indenfor og væk i varmen.
Jeg stirrede på ham – Ligeså uforstående. Mærke om… hvad? Jeg gnubbede endnu engang min hage. ”Fordi du er blind og er udelukkende i stand til at skabe dig et billede af folk, hvis du bruger dine fingre?” gættede jeg, tydeligvis sarkastisk. ”Fintfølende? Du er gal!” Jeg forstod ikke fyren. Et øjeblik havde han været genert og hver eneste stavelse havde lignet en kamp – Nu ragede han på mit ansigt. Jeg rynkede frastødt på næsen. ”Jeg går hjem nu. Vi ses Sara... næste gang vi støder ind i hinanden.” Jeg nikkede til hende. Hun stod og så ganske forvirret ud. Jeg gik hastigt ned af trappen og forsvandt væk fra skolen. Jeg skulle gå hele vejen hjem, medmindre jeg tilfældigvis stødte på en bus. Én ting var helt sikkert: Skægstubbene røg i aften!
,,Umn, ... ―" den ene dreng stod i døråbningen og den anden var allerede halvt nede ad trappen. Sara plirrede med øjnene. ,,Vi ses Logan!" sagde hun og vinkede hastigt; hun bemærkede ikke hans ordvalg, men når hun kom indendøre og i noget tørt tøj, skulle hun nok få det analyseret. Det ville ikke gøre hende i godt humør. "...næste gang vi støder ind i hinanden." Herefter vendte hun sig mod Carpe, men skikkelsen var væk. Døren knagede og skulle til at smække i, men hun greb fat ― hendes kræfter var ikke noget at prale af, men døren kunne hun da holde åben. Blondinen smuttede ind mellem åbningen og ind i den højtløftede indgangshal.
![[Home]](http://s4.images.proboards.com/menu/home.gif)
![[Help]](http://s4.images.proboards.com/menu/help.gif)
![[Search]](http://s4.images.proboards.com/menu/search.gif)
![[Login]](http://s4.images.proboards.com/menu/login.gif)
![[Register]](http://s4.images.proboards.com/menu/register.gif)
![[Search This Thread]](http://s4.images.proboards.com/search2.gif)
![[Send Topic To Friend]](http://s4.images.proboards.com/buttons/sendtopic.gif)
![[Print]](http://s4.images.proboards.com/buttons/print.gif)
Author![[avatar]](http://i23.photobucket.com/albums/b375/Fryns/ss.jpg)
Logged
![[avatar]](http://i83.photobucket.com/albums/j312/Zejne/Logan1.gif){kind=small}
![[msn]](http://s4.images.proboards.com/msn.gif)
![[homepage]](http://s4.images.proboards.com/buttons/www_sm.gif)
![[image]](http://img24.imageshack.us/img24/2046/32318418.gif)
![[image]](http://i93.photobucket.com/albums/l51/LadyLauraPlayer/slettes-3.gif)